LEGATER

Kun skriftlige ansøgninger pr. post vil blive behandlet, idet der til legater under punkt 1, jf. nedenfor, ydermere er skemakrav. Vedrørende legater under punkt 1, vil der kun undtagelsesvis være midler til rådighed for ansøgninger uden for det anførte lokalområde.

E-mail ansøgninger besvares ikke.

For lokale foreninger m.fl. i Køge og Omegn, der måtte ansøge om legater i henhold til punkt 6, gælder ligeledes skemakrav.
Skemaer udleveres kun mod fremsendelse af frankeret svarkuvert eller ved personlig henvendelse på Gammelkjøgegaards godskontor, hverdage kl. 08.00-13.00.

Der ydes ikke legater til personer til uddannelses- og studieformål samt rejser i tilknytning hertil.

Ansøgninger, der anses at falde uden for de i fundatsen anførte formål, besvares ikke. For så vidt ansøgninger ledsages af anbefalinger og andre bilag, må disse fremsendes i kopi, da de ikke kan forventes tilbagesendt.
Ansøgninger fra foreninger må være bilagt et eksemplar af foreningens love, afskrift af sidste års regnskab samt sidste årsberetning, hvis en sådan forefindes.
Carlsen-Langes Legatstiftelse er omfattet af indberetningspligt til det offentlige, hvorfor Cpr.nr. eller CVR.nr. skal oplyses. Ligeledes skal kontonummer oplyses.

Legatstiftelsen har én årlig uddeling, og ansøgninger må for at komme i betragtning være indsendt inden den 1. november til Carlsen-Langes Legatstiftelse, Gammelkjøgegaard 9, 4600 Køge.

Svar på ansøgninger, der imødekommes, vil sædvanligvis blive fremsendt inden udgangen af marts måned.

Stiftelsen uddeler midler til følgende formål:

1) Til lindring af nød og elendighed; fattige syge på Gammelkjøgegaards ejendom eller i omegnen af denne skal være fortrinsberettigede til at komme i betragtning.

2) Til støtte for arbejdet i ord og skrift for kristendommens udbredelse og befæstelse, såvel ved støtte af enkelte personers eller større kredses virksomhed som ved bidrag til populære eller videnskabelige skrifter, der udgør et led i kampen for kristendommen.

3) Til fremme af forst- og skovvæsenet i Danmark.

4) Til fremme af nyttigt og dygtigt arbejde i Danmark på andre områder end forstvæsenet og navnlig på håndværkets, landbrugets og bygningskunstens områder.

5)

Til litterære øjemed, nemlig som hjælp til udgivelsen af skrifter og afhandlinger eller til studie- og undersøgelsesrejser.

Hver anden gang anvendes det - og da to år i rad - i naturvidenskabelig øjemed, og da fornemlig til studiet af og kendskab til geologi og ornitologi.

Hver anden gang - og da to år i rad - anvendes det i historiske øjemed, og da især til studiet af genealogi og personalhistorie i Danmark og det øvrige Norden eller til studiet af, hvad der kan henregnes til disse landes kulturhistorie eller dog har haft betydning for dem i kulturhistorisk henseende.

Ved legatuddeling i år 2016 og 2017 anvendes det i naturvidenskabelig øjemed. 

 

6) Til fremme af et fædrelandsk eller almenmenneskeligt øjemed.
Gammelkjøgegaard - 4600 Køge - tlf. 5665 0144
Copyright © MediaDirekt 2007 - All rights reserved - Google Adwords WebShop Onlineshop CMS webshop   SEO cms hjemmeside Søgemaskineoptimering CMS SponsorLink nemCMS eHandel eButik  NetShop NetHandel NetButik cms systemOnlineButik  InternetHandel InternetButik WebButik online markedsføring Content Management System søgeoptimering
SITEMAP:FORSIDEHISTORIEPARKENCLARAS KIRKEGAARDLANDBRUG SKOVBRUGJAGTUDLEJNING AF HUSELEGATERSALG AF BRÆNDESeo (IKKE SLETTE!!)Menu 2Menu 3